Hun slår øjnene op. Hun kan mærke at hun ligger meget behageligt på en super blød seng. Hun fører sine fingrespidser henover den bløde dyne. Da de skrækkelige minder bliver genopfrisket, gisper hun og kniber øjnene i, men lige meget hvor meget hun kniber dem sammen er hændelserne låst fast i hendes tanker. Sukkende opgiver hun den indre kamp og overgiver sig til realiteten. Forsigtigt slår hun øjne op.

Synet som møder hende er fantastisk (almost like tag/hotel/) Hun løfter hovedet forsigtigt fra puden, hun nægtede at alarmere hendes syge kidnapper om hendes tilstedeværelse. Hun kan ikke se ham men man ved aldrig. Hun bevæger sig lydløst ud af sengen. Hun ligger nærmest i et værelse under vandet. Der er både dyr og planter på den anden side af glasset.

Vandet er blåt og flot. Værelset er indrettet simpelt men med dyre møbler med fantastisk smag. Personen som har stået på indretning har helt klart en god smag. Alt i værelset virkede åben og meget levende. Farverne blå og brun står i en fantastisk kontrast til hinanden. Højre for sengen er der nogle sofaer som måske ser lidt for fancy ud til at være behagelige. Men da hun glider hånden over dem mærker hun blødheden.

Mod venstre står der en Jacuzzi med en slags udgang så man kan svømme frit udenfor. I mens hun går rundt nyder hun den dejlige åbne følelse, følelsen af klaustrofobi er nu for længst glemt. Hun nyder de flotte omgivelser, da grunden til hvorfor hun er her igen bliver opfrisket for hende forsvinder det meste af glæden og følelsen af lykke igen. Døren bliver åbnet, hun ser sin "ægtemand" for første gang efter ceremonien.

Hendes blod fryser til is da hendes øjne glider henover hans skikkelse. Han er en vandskabning. Hans ansigtstræk er stærkt markeret næsten dyrisk. Hans hoved mindede meget om en løves selv om det eneste som faktisk var fra en løve er manken og en pote. Hans øjne er mørke, farlige med et strejf af noget dyrisk. Han fastlåser hende med hans øjne.

Hans mundvigen trækkes op af mod et smil. Hun føler afsky da hun ser på ham, hun trækker sig over mod glasset over mod friheden selvom hun godt ved at glasset står imellem. "Du skal ikke nærme dig dit dyr" hvæser hun med en skræmt stemme som knap kan høres. Men hans høresans hører det tydeligere end et menneske ville kunne opfatte.

Hans mørkestemme er skræmmende "Du bliver nød til at vænne dig til at du gift med det dyr". Hun trækker sig længere hen mod glasset, til hendes ærgrelse går han blot tættere på. Dyret nyder denne leg. Han nærmer sig, han er få centimeter fra hende hun kan mærke hans ånde mod hendes ansigt. Hendes øjne er lukket i håb om beskyttelse mod dette dyr. Hans mørke stemme siger beordrende.

" Kig på mig Maria". Nægtende kigger hun ned i gulvet, hun mærker at hun rødmer af vrede. Han løfter hendes hage op så deres øjne møder hinandens. Han havde ikke forventet at hun ville anerkende ham som en person, men han havde håbet på hun ikke ville kigge på ham med sådan en enorm afsky.

Hun har endnu ikke vænnet sig til hans mørke stemme. "Det var da ikke så svært vel" hvisker han. Hun trækker sig over mod glasset væk fra ham og hans berøring. Alle hændelserne som er forgået køre rundt i hovedet. Hun mærker modløsheden og frygten for det monster som hun er gift med stige op i hende. Hun begynder at græde af håbløshed.

Hvordan kan dette dyr kidnappe mig? Hvordan kan han forvente jeg en dag ville kunne kigge ham i øjnene med kærlighed? Alle de mange håbløse spørgsmål får hende til at bryde sammen for øjne af ham. Hun gemmer sig beskyttende over i hjørnet bag sengen og op af glasset.

Han tager knap to skridt, før hun kan nå at flygte fra ham har han trukket hende ind til hans favn. Hendes modløshed tager over og hun græder. Hun kalder ham både det ene og det andet hun bander ham langt borte og forbander hans fødsel. Han trækker hende blot tætter ind mod sig. Hun begynder at slappe af, hun har lært en ny taktik.

Hun ignorer at han er en person hun lader som om han er en fiktiv person og at det hele forgår i hendes hoved. Hun lader som om han ikke ser ud som et dyr, hun lader som om hun ikke kan føle den pote som stryger hende hen over ryggen. Det virker faktisk ret godt. Det hele forgår i hovedet.

Intet af dette er virkeligt.

Intet.